Hent sidste års magasin som PDF her
Indtil videre tyder Mipim på at blive årets store netværksbegivenhed endnu engang. Der har ellers været mange dystre spådomme om, at deltagerantallet i Cannes ville blive mindre i år end sidste år, hvor mange måske havde nået at melde sig til inden krisens omfang stod klart.
Det er også muligt, at det ender sådan, men indtil videre har flere danskere tilmeldt sig end i 2009.
Per 6. januar var der således 180 danskere tilmeldt Mipim. Det er 50 procent flere end samme tidspunkt sidste år.
Samme tendens gør sig gældende i vores nabolande. Primo januar havde 412 svenskere tilmeldt sig mod 270 på samme tid sidste år, og Norge, der aldrig har haft et stort fremmøde, havde ligefrem fordoblet det foreløbige deltagerantal fra 8 til 16.
- Vi oplever branchen som mere optimistisk end sidste år, selvom der fortsat er stor usikkerhed omkring de økonomiske grundvilkår hos mange i branchen. Derfor er vi også efter vores mening relativt forsigtige med vores forventninger til deltagerantallet, og derfor regner vi med samme antal som sidste år, nemlig 18.000 deltagere. Geografisk regner vi med nogenlunde samme fordeling som i 2009, siger Mylan Cao, der er kommunikationsansvarlig hos Reed Midem i Paris, der står bag Mipim.
Deltagerlisten er endnu ikke tilgængelig online, men yderligere info kan hentes på www.mipim.com. Sponsorater af den danske stand, der også giver rabat på indgangen, kan tegnes hos vt(at)copcap.com
Magasinet Ejendom udgiver magasinet Scandinavian Property Magazine, der som det eneste engelsksprogede bliver uddelt fra hele Øresundsstanden på Mipim med artikler om markedet og aktørerne i Øresundsregionen på både den danske og den svenske side.
Bladet er under udarbejdelse. Evt. redaktionelle input kan sendes til Kamilla Sevel på sevel(at)magasinetejendom.dk
Annoncer kan tegnes hos Nikolaj Pfeiffer, tlf. 29 38 74 80 eller hør nærmere på pfeiffer(at)magasinetejendom.dk
Danmark fylder godt blandt de nominerede i forhold til vores størrelse: I 2009 vandt arkitektfirmaet BIG med Bjerget i Ørestad.